TIL FORÆLDRE
Børnehavebilledet er ofte det eneste professionelle billede, forældre får af deres børn i løbet af året, hvilket gør det ekstra vigtigt, at det er af høj kvalitet.
Der er intet samlebånd over mine børnehavebilleder – alle børn er forskellige, og dét skal kunne ses på billederne. Jeg laver unikke og ærlige billeder, som gengiver det enkelte barns personlighed.
Når jeg fotograferer børn, er jeg 100% til stede, og min naturlige, let fjollede tilgang hjælper dem med at slappe af foran kameraet. Jeg har fået mange kram fra børn gennem min lange karriere som fotograf, og det tager jeg som et godt tegn!
Mine billeder er aldrig over-efterbehandlede. De små uperfektheder bidrager til at vise det ægte barn, som man gerne vil huske dem i årene der kommer. Med billederne er det vigtigt at vise børnene fra deres sande jeg og derfor ikke redigere dem bedre eller mere perfekte, end de er i forvejen.
PRAKTISK INFORMATION TIL FORÆLDRE
TILMELDING
• Ca. en uge inden fotografering skal I booke tid på tilmeldingslisten, som hænger i institutionen.
• Book ekstra tid, hvis du ønsker flere portrætter (f.eks. søskende fra skolen, babyer).
• Vær opmærksom på, at jeg kommer to dage – først til gruppefotoet, og 1-2 dage efter til portrætfotografering. I skal kun booke tid til portrætfotografering.
FORBEREDELSE
• Tøjet er bedst i lyse farver, uden skrift, store logoer eller tegninger.
• Hvis børnene skal fotograferes med søskende, er det godt at deres tøj komplimenterer hinanden.
• Pak ikke barnet ind i for meget tøj.
• Lad gerne håret falde ind til hovedet med spænder, hårbøjle eller fletninger – det kan være svært at få en pæn beskæring af billedet, hvis rottehalerne stritter ud.
• Tag gerne yndlingsbamsen med.
• Keep it simpel.
PORTRÆTFOTOGRAFERING
• Portrætfotografering foregår oftest i weekender i institutionen.
• Forældre og børn møder 5-10 minutter før den bookede tid, så børnene kan falde til ro og blive klar.
• Forældre udfylder bestillingssedlen og afleverer den til mig.
• Jeg fotograferer, en familie ad gangen, det tager som regel ca. 5 minutter, men jeg bruger den tid, der skal til.
• Efter fotograferingen får I udleveret koden til jeres eget galleri, hvor I efter ca. en uge kan se de bedste billeder af jeres barn samt alle gruppebilleder.
MIN STIL
• Jeg elsker et naturligt udtryk. Hellere et alvorligt men ægte udtryk end et falsk smil.
• Jeg laver ofte lidt fis med børnene, så det bliver en god og tryg oplevelse. Det kan ses på portrætterne.
• Jeg fjerner sår, buler, blå mærker i efterbehandlingen, kun hvis det ønskes. Jeg fjerner dog ikke pletter på tøj, tuschtegninger/lege-tatoveringer eller krøllet tøj.